Kan tanker bremse os i, at gøre det vi vil eller det vi skal?

 

Jeg havde en klient, som havde meget svært ved at træffe beslutninger. Hun var hele tiden i dialog med sig selv om hvilken løsning, der nu var bedst. Hun var alene med sin søn og deres weekender endte ofte med, at de bare sad der hjemme og ikke lavede nogle af alle de aktiviteter, hun godt kunne tænke sig, at de skulle lave sammen.

For hun kunne ikke beslutte sig til hvad de skulle lave.

 

Tænk, hvis de tog hjem og besøgte bedsteforældrene, men det i virkeligheden var en bedre beslutning at tage i Legoland? Eller hvis de bagte boller men det var bedre at lave pandekager?

 

Også på hendes studie var hendes overtænkning ved at blive et problem for hende. Ligeså snart hun satte sig ned for at skrive noget, kom tvivlen. Hvad hvis der var en anden og bedre måde at angribe opgaven på? Hvad hvis det var bedre at starte på en anden måde? Hvis jeg beskriver et område, så er der ikke plads og jeg må udelukke noget andet. Hvad hvis det er det forkerte jeg vælger?

 

Hendes tanker om løsninger mod overtænkningen blev overtænkt. Skal jeg løbe en tur for at klare hjernen? Hvad nu hvis jeg så er for træt bagefter? Er det bedre at løbe senere? Det er vigtigt, at jeg er udhvilet. Hvad nu hvis jeg ikke kan sove i aften, hvordan skal det så gå i morgen?

 

Heldigvis traf hun en god beslutning, som hun gennemførte uden at lade sig stoppe af overtænkning; Nemlig at søge hjælp og starte i et forløb med metakognitiv terapi.

 

Livet er ikke perfekt og ind i mellem træffer vi den næstbedste eller måske den tredjebedste beslutning. Det betyder ikke at det er en dårlig beslutning. Det betyder bare, at det er den beslutning vi valgte og at det er den vi går med.

Og det er bedre at tage den forkerte beslutning end slet ikke tage en beslutning.

 

Med Metakognitiv Terapi lærer man, at vores tanker ikke er vigtige. De er bare tanker. Det, der er vigtigt, er hvad vi gør.

Prøv at kigge rundt om dig hvor du er lige nu. Måske står der en kop på skrivebordet eller der ligger en pude i sofaen. Tænk så tanken, at du ikke kan løfte den genstand. Det er fuldstændigt umuligt, den er som klistret fast til underlaget. Behold den tanke lidt og giv den noget opmærksomhed. Mens du tænker det, så løft genstanden.

Det tror jeg godt at du kunne.

Eller tænk, med alle dine mentale kræfter, at du om 2 sekunder vil tage din mobiltelefon og kaste den hårdt mod gulvet….

Det tror jeg ikke, at du gjorde.

Det viser os, at vores tanker ikke altid er vigtige og at vi godt kan gøre noget andet end det, vores overtænkning byder os.

Vi behøver ikke at blive handlingslammede.

Vi kan godt have tanken i hovedet om, at det måske er bedre at tage i Legoland, mens vi sætter os i bilen og kører ind til bedstemor og bedstefar. Tvivlen er der. Det må den også godt. Vi skal bare ikke falde for den misforståelse, at den kan stoppe os i at gøre det, vi gerne vil.