Helbredsangst - Når angsten for sygdom tager over


Det er ikke unormalt at lægge mærke til uregelmæssigheder på sin krop. En flimren for øjet, et sitren i benet, lidt træthed eller ubehag. Måske overvejer vi også lige hurtigt, om det er noget vi skal bekymre os over. Men så lægger vi det fra os og skænker det ikke flere tanker.

Men for nogen mennesker skaber frygten for sygdom så meget uro og ubehag, at det udvikler sig til en lidelse – helbredsangst.

Helbredsangst er kort: Når angsten for sygdom tager over.

 

Amanda er 35, passer sit arbejde og sine børn. Hun har i mange år haft tendens til at bekymre sig for meget, især om sine børn. Men under corona-pandemien er hendes bekymringer taget til og drejer sig nu hovedsageligt om sygdom. Både corona og andre sygdomme.  Det har betydet, at hendes hverdag er blevet besværlig. Eks er indkøbsture blevet besværlige, da alle varer skal sprittes af, inden de bliver sat i skabene hjemme hos hende. Hun har droppet hendes daglige løbetur, da det bekymrer hende når hendes puls stiger, hun mærker sidestik eller bliver forpustet.

Amanda er blevet overopmærksom. Hun lægger mærke til alt hvad der sker i hendes krop. Alle symptomer ser hun som tegn på at der må være noget alvorligt galt med hende. Hun bruger mange timer hver dag på at bekymre sig og analysere situationen. Hun bruger lang tid på at google sine symptomer. Lave skemaer og registrere kroppens funktioner og symptomer.

De mange timer hun bruger på at give disse tanker opmærksomhed gør, at hun ikke er til stede i det sin hverdag. Hun har dårlig samvittighed over ikke at være nærværende over for børnene, og på hendes arbejde bruger hun meget energi på at skjule at hun ikke er nærværende.


Amanda lider, ligesom 85.000 tusind mennesker i Danmark af helbredsangst.

Amanda og mange andre i hendes situation forsøger at komme de negative og angstprovokerende tanker til livs ved at søge svar, analysere, mærke efter og ved hyppige besøg ved lægen.

Desværre hjælper disse metoder til at undgå tankerne kun kortvarigt eller slet ikke. Faktisk er det sådan, at det, at fokusere på tankerne om sygdom og give dem opmærksomhed forstærker og fastholder de negative tanker.

 

Men vil det sige at vi ikke skal reagere på de signaler vores krop sender os?

Nej. Vi skal naturligvis søge læge, hvis vi oplever forandringer i kroppen eller hvis vi føler os syge. Det vi ikke skal er at give det al vores opmærksomhed. Vi skal ikke bruge timer på det. Hvis noget kræver at vi reagerer på det, så ændrer det ikke noget om vi bruger 3,4, 5 eller 10 timer om dagen på at bekymre os det. Den eneste forskel de mange timer gør, er vores humør, psykiske tilstand og evne til at være nærværende.

Vores kroppe bliver brugt og reagerer naturligt på det. Maven puster sig op og giver forbigående smerte. Benet sover og det snurrer i det. Vi kan have smerter i musklerne i ryggen eller vi kan opleve at det suser for ørerne eller flimrer for øjnene. Men kroppen er selvregulerende og disse symptomer er forbigående og har ikke brug for vores opmærksomhed eller fokus.

 

 

Amanda kom til mig i klinikken for, som hun sagde: ”at få sit liv tilbage”. Som noget af det første fik hun til opgave at udsætte alle sine negative tanker til et bestemt tidspunkt hver dag. Hun måtte så bruge 15 minutter, hvor hun bekymrede sig, googlede, mærkede efter og gav de negative tanker opmærksomhed.

I løbet af de næste samtaler opdagede hun, at det ikke var nødvendigt at bruge så lang tid på at bekymre sig og hun opdagede, at hun selv havde kontrollen over hvornår hun ville gribe fat i de negative tanker og bekymre sig.


3 gode råd til at undgå helbredsangst:

 

  • Beslut dig for et bestemt tidspunkt hver dag, hvor du må bekymre dig, analysere, google og mærke efter. Men kun i 15 minutter. Så stopper din bekymringstid. I løbet af dagen henviser du venligt og bestemt alle tanker om sygdom til dette tidspunkt. Hvis du ikke synes at du gider eller har behov for at bekymre dig, så venter du bare til dagen efter.

 

  • Drop dialogen med angst-tankerne. Så længe du forsøger at overbevise dig selv om, at det sikkert ikke er noget, at det nok er gået over om lidt eller at lægen jo netop har sagt at du ikke fejler noget, så holder du jo netop fast i tanken om sygdom.

 

  • Ret din opmærksomhed væk fra det indre fokus og det, der sker i kroppen. Vend den i stedet til et ydre fokus. Giv det, du beskæftiger dig med, opmærksomhed. Om det så vasketøjet, børnene, arbejdet, eller den serie du er i gang med på Netflix.

 

 

 



Metakognitiv terapi er en meget effektiv og skånsom metode til behandling af psykisk mistrivsel herunder helbredsangst. I samtalerne er der ikke fokus på tankernes indhold, men derimod på hvordan man håndterer tankerne. Vi taler heller ikke om hvorfor denne tænkningsstil er opstået og bruger ikke tid på at tale om barndom eller på at genopleve traumer.

Flere behandlere har fået øjnene op for metoden. Hvis du, eller en du kender, har brug for hjælp til at håndtere helbredsangst, så kontakt en metakognitiv behandler og begynd at leve det liv du ønsker at leve.